PIT bog- og filmanbefalinger
Hvordan bedrag og løgne gjorde, at der var ingen vej tilbage for en lovende mulighed
Rundt om frokostbordet ved People Intouch (som er virtuelt disse dage) deler vi ofte fif om gode bøger, artikler, film og dokumentarer, som er relevant for vores store passion: »Whistleblower- (eller SpeakUp) dilemmaet«. Vi tænkte, hvorfor holde dem for os selv? I denne serie af blogindlæg, deler vi vores anbefalinger med jer.
Denne gang taler vi om John Carreyrous bog Bad Blood: Secrets and Lies in a Silicon Valley Startup.
Hvad skete der?
I bogen beskriver John Carreyrou, hvordan det var muligt for Silicon Valley firmaet Theranos at opretholde en facade for alle dets investorer og bestyrelsesmedlemmer, imens der blev begået svindel. Theranos lovede at udvikle en hurtig og enkel test til at opdage sygdomme. I realiteten kunne det, der blev lovet, ikke leveres, og testresultater blev bevidst fabrikeret for at få investorer med. Selvom bestyrelsen og Theranos’ investorer var erfarne mennesker, var der ikke nogen, som betvivlede troværdigheden af produktet eller firmaet.
Hvorfor er dette interessant?
For det første så interessenterne, hvad de havde lyst til at se, og derfor satte de ikke spørgsmålstegn ved, hvad der egentlig foregik. For det andet udviklede svindlen sig over tid: Efter at have overdrevet produktets evner overfor investorer – som oprigtigt troede på fremgangsmåden byg, mål, lær – havde Theranos for første gang ingen vej tilbage. For det tredje blev kritiske stemmer ikke anerkendt, for slet ikke at tale om taget i betragtning, som tingene skred fremad. Hvis nogen var kritisk overfor produktet eller firmaets fremgangsmåder, blev denne person straks tilsidesat eller fyret.
Alt, som Theranos havde bygget, var bygget på løgne, og på det tidspunkt ville gennemsigtighed have været deres undergang. Men af den grund mistede de også kontrol over firmaets interne information og den efterfølgende mulighed for at håndtere problemet internt, hvilket ligger til grund for den skandale, som bogen beskriver. Det er meget vigtigt at lytte til, hvad medarbejdere og interessenter har at sige for at komme fremad effektivt. En åben SpeakUp-kultur, hvor man ved, hvor man kan tage hen for at give udtryk for sine bekymringer, er altafgørende for dette.
John Carreyrous bog ‘Bad Blood: Secrets and Lies in a Silicon Valley Startup’ kan købes her.