Nytteværdien af en anonym whistleblowing-hotline er åbenlys: Flere advarsler bliver opfanget. De er dog endnu ikke tydeligt, hvordan en whistleblowing-hotline bør oprettes som en del af integritetspolitikken.
USA har været førende indenfor whistleblowing-hotlines, hvilket betyder, at størstedelen af den praktiske viden og erfaringer kommer derfra. Udbyderne af disse hotlines – callcentrene – ligger også primært i USA, så de er bygget op omkring amerikanske principper og omstændigheder. Da whistleblowing-hotlines blev integreret som en del af dagligdagen for børsnoterede virksomheder, var det ikke noget nyt for amerikanske medarbejdere, som allerede var bekendt med dem. Det diametralt modsatte gjaldt dog for medarbejdere i Europa og andre involverede. Den dag i dag ser de stadig whistleblowing-hotlinen som et ukendt (og uelsket) redskab, hvilket ses i den betydelige forskel i antallet af rapporter i USA kontra i Europa.
Vi kan med rimelighed antage, at et lavere antal rapporter ikke skyldes en mangel på sager at rapportere. Ligesom amerikanske medarbejdere afspejler europæiske medarbejdere også samfundet, og uacceptable ting sker også i Europa. Det lave antal rapporter tyder derfor på, at mange problemer forbliver skjult.
At kopiere den amerikanske model til Europa og vente på, at den slår an, er dog ikke en løsning. Vi tror ikke på, at det vil løfte den interne whistleblowing-hotline til et højere niveau i Europa – de kulturelle forskelle er simpelthen for store. Den europæiske model handler i bund og grund om at beskytte whistlebloweren, om at få så mange indberetninger som muligt via hotlinen (deraf navnet) og at understrege de juridiske aspekter i implementeringen af en whistleblower-procedure. Europæiske lande bekymrer sig ikke særligt meget om beskyttelse af privatliv og om at undgå en såkaldt “click culture”. Til trods for alt dette er den ensidige model nået til det europæiske kontinent, hvor den har forårsaget oprør og kontrovers. Argumenterne mod at indføre whistleblowing-hotlines er dybtliggende og følelsesladede – der drages sammenligninger med dem, som begik landsforræderi under Anden Verdenskrig, den Franske Revolution, den Spanske Borgerkrig og tidligere autoritære regimer, hvor informanter belønnes for at give oplysninger om personer, som modsatte sig en besættelsesmagt eller regime. Denne modstand kommer mest til udtyrk i anvendelse af privatlivslovgivning og love om medarbejderdeltagelse. Derfor er der behov for at indføre en europæisk model i oprettelsen af whistleblowing-hotlines, hvor der tages hensyn til privatliv, hvor medarbejderdeltagelsen er velorganiseret, hvor den anklagedes rettigheder også respekteres, og frem for alt hvor kulturelle og historiske aspekter respekteres.